Befolkningsprognosens forudsætninger

Befolkningsprognosen bygger grundlæggende på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene 2004-2021. Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen, som til og fra kommunen.

Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de 18 historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden 2004-2021 bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Favrskov Kommune.

Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49 år). Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommunes grænser, hvorfor der indarbejdes varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder.

I prognosen er det gennemsnitlige fertilitetsniveau for 2018-2021 benyttet som forudsætning for bereg­ning af niveauet i prognoseårene. Niveauet er justeret med en lokal tilpasning af Danmarks Statistiks fertilitetsprofil, som er medvirkende til en svagt stigende profil gennem prognoseperioden omkring 2,236.

Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Den aldersbetingede dødelighed svarer til antallet af dødsfald i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene er korrigeret for det lokale niveau i Favrskov Kommune ud fra perioden 2018-2021, som gennemsnitligt ligger ca. 6% under landsgennemsnittet. Der er desuden indregnet forventninger om stigende levealder over tid. På trods af forventninger om stigende levealder ventes antallet af dødsfald dog at være svagt stigende over hele prognoseperioden, som følge af stadigt flere ældre.

Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger.

I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Favrskov Kommune:

Tallene for parcel- og rækkehuse er baseret på historik for 2011-2021 i Favrskov, etageboliger for 2007-2021, mens tal for ældreboliger er baseret på landshistorik.

Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og ældreboliger.

Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. Favrskov Kommune) eller anden kommune. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Ud fra analyser af historisk tilflytning er den anvendte splitfaktor i prognoseårene omkring 42 %.

Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i 2018 - 2021.

Ses der på aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere (jfr. figur 17) er der neutralitet eller tilflytningsoverskud i de fleste aldersgrupper. Kun i aldersgruppen med unge (17-23 år incl.) flytter der betydeligt flere indbyggere ud af kommunen, end der flytter til.

En befolkningsprognose bør og skal altid vurderes med en vis forsigtighed, idet en prognose som bekendt er et skøn over den fremtidige udvikling,

og vil være behæftet med en række usikkerheder.

Tidsmæssigt vil usikkerheden naturligvis være størst desto længere ud i fremtiden prognosen skal forudsige udviklingen. Samtidigt vil den overordnede udvikling være behæftet med en mindre usikkerhed end udviklingen på et basisområde (eksempelvis en landsby eller et skoledistrikt), da sikkerheden øges med størrelsen af datagrundlaget. Såvel fertilitets- og dødelighedskvotienter som beregningen af flyttemønsteret udgør en kilde til usikkerhed. Dog ligger såvel dødsfald og fødsler typisk på et stabilt niveau over en årrække, og eventuelle (periodiske) udsving må forventes at blive udjævnet over tid. Til- og fraflytninger vil derimod kunne variere mere over tid, og tilflytningerne er afhængige af boligprogrammet.

Boligprogrammet må anses for at være den største kilde til usikkerhed, idet det dels baserer sig på konkrete skøn og dels er meget afhængig af udefra kommende forhold, der styrer efterspørgselen efter bosætningsmuligheder. Dette kunne eksempelvis være de økonomiske konjunkturer, herunder renteniveau. Etablering eller lukning af større arbejdspladser kan ligeledes påvirke efterspørgslen.